Mød Stifterne
Andreas Kofoed Sørensen & Hans Høite Augustenborg grundlagde Birdie® i 2022. Barndomsvennerne voksede op sammen i en lille landsby kaldet 'Hellebæk' nord for København, Danmark.
Fra Idé Til Virkelighed
Vi tilbringer størstedelen af vores liv indendørs i dårligt indeklima. Det er et stort, men også et usynligt problem, som kalder på en synlig løsning. Den løsning satte Hans sig for at finde og svaret viste sig at ligge et sted midt i mellem kulminedrift og intuitivt design.
Efter idéen var født, ringede Hans straks til sin gode ven Andreas og spurgte, om han ville være med til at udvikle et produkt som kunne hjælpe folk med at lufte ud. Andreas var klar og de to venner gik i gang med at føre idéen ud i livet.
Efter at have indset, hvor dyrt det var at udvikle, fremstille og distribuere et helt nyt og innovativt produkt, lancerede de d. 5. april 2022 en crowdfunding-kampagne på Kickstarter.
De to iværksættere blev blæst bagover af den enorme og overvældende støtte fra nær og fjern. Tusindvis af kunder i mere end 63 lande bakkede projektet op med over 4.000.000 kr.
Det, der begyndte som et hobbyprojekt, blev lynhurtigt en fuldtidsbeskæftigelse for de to venner, som nu er på en mission for at forbedre luftkvaliteten i millioner af hjem, kontorer og skoler verden over.