Ren luft øger din sundhed og trivsel – syv trin til at forbedre luftkvaliteten i dit hjem

Clean Air Increases Your Health and Well-being – Seven Steps to Improve Air Quality in Your Home

Written by Hans Augustenborg
18. juni, 2024 — 10 min. læsetid

Oplever du jævnligt hovedpine, træthed eller luftvejsirritation?

Så kan det være luftkvaliteten, den er gal med. Indendørs luftkvalitet og indeklima er oversete sundhedsfaktorer i vores hverdag – og forskere på området er ikke i tvivl: Vi bør give luftkvalitet det samme fokus som søvn, kost og bevægelse.

Læs med her, hvor vi gennemgår, hvad luftkvalitet er, og hvordan du kan måle og forbedre den gennem syv konkrete trin.

Hvad er luftkvalitet?

Luftkvalitet refererer både til luften udenfor og indenfor.

Her i artiklen kigger vi på luftkvaliteten indenfor, da den har markant betydning for vores velbefindende. Faktisk viser undersøgelser , at indendørs luft er mere forurenet end luften udenfor, og vi bruger omkring 90 % af vores tid indenfor. 

Luftkvalitet og indeklima er derfor ikke bare varm luft, men noget vi skal forholde os til for at forblive sunde og raske.

I et interview i Weekendavisen beskriver forsker på DTU Sustain Pawel Wargocki, hvordan vi bør sidestille luftkvalitet med brandsikkerhed:

“Vi bruger enorme sommer på at brandsikre vores bygninger, og vi gør det uden at stille spørgsmål, fordi vi accepterer, at det er nødvendigt for vores sikkerhed. Vi bør betragte ventilation og luftkvalitet i vores bygninger på samme måde. Vi skal tænke på ren luft, som vi tænker på rent vand og friske fødevarer. Her går vi ikke på kompromis, det skal vi heller ikke gøre med indeklima.”

Dårlig luftkvalitet gør os sløve og i værste fald syge

Forestil dig en almindelig arbejdsdag på kontoret.

I sidder mange mennesker samlet, klokken nærmer sig 15.30, og du har ikke været udenfor siden i morges. I har heller ikke luftet ud.

Vi vil mærke koncentrationen dale, hovedet dunke, øjnene svie. I mange tilfælde handler det om én ting: For dårlig luftkvalitet.

Og det er “nu og her”-symptomer. På længere sigt kan dårlig luftkvalitet være medvirkende til at give alvorlige sygdomme som astma og lungekræft.

Det estimeres, at der hvert år tabes 22.000 sunde leveår på grund af dårligt indeklima i Danmark. Selvom byggekonstruktion og beliggenhed af boligen spiller ind, har vores egen adfærd også stor betydning.

CO2 i udåndingsluften påvirker luftkvaliteten negativt

CO2 er den mest anvendte indikator på dårlig luftkvalitet i rum, hvor den største forureningskilde er mennesker.

Det vil sige rum med normal aktivitet såsom stuer, soveværelser, kontorer, mødelokaler eller undervisningslokaler. Der kan sagtens være andre forurenende faktorer – det vil dog ofte være menneske, der bidrager til det forringede indeklima.

Der er CO2 i menneskets udåndingsluft, og når mange er samlet over flere timer uden frisk luft, bliver luftkvaliteten dårlig.

Din Birdie reagerer på netop CO2-niveau .

Den lever af frisk luft. Og når den ikke længere er frisk, falder den død om, når CO2-niveauet i dit hjem bliver for højt.

Når du lufter ud, skifter du den brugte luft med ny og frisk ilt – og så kommer Birdie tilbage til livet.

Hvad kan også påvirke luftkvaliteten?

Selvom måling af luftkvalitet via CO2 er den bedste indikator på dårlig luftkvalitet, er der også andre faktorer, der påvirker indeklimaet.

Det er blandt andet:

Fine partikler

Der er ultrafine partikler overalt i luften, som kan være dårlige for os. De kommer både fra udendørs luftforurening, som trænger ind i hjemmet, men også fra eksempelvis brændeovne og mados.

For høj eller lav luftfugtighed

En god luftkvalitet er afhængig af luftfugtigheden, der hverken må være for tør eller for fugtig. En tommelfingerregel er at holde luftfugtigheden på mellem 40-60 %.

Stearinlys

Levende lys afgiver små partikler, når de brænder, hvilket kan påvirke luftkvaliteten negativt. Partikler fra stearinlys indeholder bly, nikkel og tjærestoffer, der blandt andet kan give hovedpine.

Tobaksrøg

Modsat for 20 år siden ved vi i dag, hvor skadelig tobaksrøg og passiv rygning er for vores helbred – og luftkvalitet. Det skal derfor aldrig være en del af et indeklima. Tobaksrøg er desuden med til at øge niveauet af CO2 i luften.

Radon

Radioaktiv stråling fra radon kan trænge op fra undergrunden, hvis der er udætheder i dit hus' gulvkonstruktion. Det kan have alvorlige konsekvenser som f.eks. at forårsage kræft, hvis du bliver påvirket af det gennem flere år. Du kan tjekke , om du bor i et område med et højt radonniveau.

Møbler og legetøj, der afgiver gasser

Nye møbler og legetøj indeholder kemiske stoffer, der bliver frigivet til luften – også kaldet afgasning. Nogle stoffer er harmløse, mens andre kan være sundhedsskadelige.

Støv 

Rengøring er et vigtigt led i at skabe en god luftkvalitet. Kemikalier på for eksempel elektronik binder sig til støvet og spreder dem nemmere.

Sundhedseffekter af dårlig luftkvalitet

Måling af luftkvalitet er et vigtigt led i at forebygge de sundhedsmæssige risici, der er ved dårligt indeklima.

Så hvordan måler man luftkvalitet? Det kan Birdie hjælpe dig med. Når den falder om, og du får udskiftet den gamle luft med ny, skaber du de bedste betingelser for dig selv, din familie eller dine kollegaer.

Men hvad er konsekvenserne ved et dårligt indeklima?

De mere milde symptomer består for eksempel af:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Koncentrationsbesvær
  • Luftvejsirritation
  • Tørre og kloende øjne og næse

De alvorlige kan være:

  • Astma og allergi
  • Infektioner i øvre og nedre luftveje
  • Hjertekarsygdomme
  • Lungekræft

Er der risikogrupper, der skal være særligt opmærksomme?

Vi har alle brug for frisk luft.

Men der kan være grupper, der hurtigere vil opleve gener ved dårligt indeklima. Det gælder blandt andet, hvis du:

  • Opholder dig meget hjemme
  • Er ældre og har et nedsat immunforsvar
  • Er disponeret for astma og allergi

Derudover er spædbørn og små børn også i risikogruppen, fordi deres lunger
ikke er færdigudviklede endnu.

Men hvad kan du så gøre i kampen mod den dårlige luftkvalitet? Det ser vi på nu.

Sådan forbedrer du luftkvaliteten i dit hjem

Når vi ikke formår at følge eksperternes anbefalinger om udluftning, kan det skyldes, at det er et usynligt problem – og at vi ikke ved, hvornår, hvordan og hvor længe vi skal lufte ud.

Birdie er en synlig løsning, som hjælper dig med at lufte rigtigt og tilstrækkeligt ud.

Vil du gøre en ekstra indsats for det gode indeklima, kan du gøre flere ting.

Læs syv af dem her.

1. Luft ud tre gange om dagen

Undersøgelser viser, at det kun er 25 % af os, der formår at lufte ud tre gange om dagen, som Astma-Allergi Danmark anbefaler. Det er på trods af, at det er den hurtigste vej til at optimere luftkvaliteten og dit indeklima.

Men hvordan gør du det rigtigt?

Det er ikke nok at sætte et enkelt vindue på klem. Du bør åbne alle vinduer i dit hjem og lufte ud i 5-10 minutter tre gange om dagen.

På den måde får du bugt med farlige partikler, mados og CO2, der alt sammen bidrager til den dårlige luftkvalitet.

2. Minimer kemiske stoffer fra inventar

Som nævnt afgiver nye møbler og legetøj kemiske stoffer, der kan have negative konsekvenser for din sundhed.

Det kan du gøre:

  • Vask altid nyt legetøj inden brug.
  • Lad nye møbler afgasse i et rum, I ikke opholder jer så meget i.
  • Luft ud, da inventar aldrig stopper helt med at afgive sundhedsskadelige stoffer.
  • Køb brugte ting, der allerede er afgasset.
  • Vælg produkter med Dansk Indeklima Mærkning .

3. Hold luftfugtigheden på mellem 40-60 %

Luftfugtighed får dig måske til at tænke på, når den er høj: Sveden, der løber og følelsen af ​​at være i en sauna.

Men lav luftfugtighed er heller ikke rart – hverken for dig eller dit indeklima.

Kommer luftfugtigheden ned under 40 %, kan det udtørre dine øjne, næse og svælg. Luftvejssygdomme og smitte overlever også nemmere i tør luft.

Udluftning er den bedste vej til at holde luftfugtigheden på det rette niveau.

4. Fugt og udvikling af skimmel

Fugtskader eller skimmelsvamp er skidt for vores helbred. Har du en vandskade eller opdager skimmel, gør du klogt i at få det fikset hurtigst muligt.

Jo længere tid du venter, jo mere kan det udvikle sig – og det kan resultere i alt fra luftvejsirritation og hoste til hovedpine og hududslæt.

5. Brug planter i hjemmet

Selvom der ikke er evidens for, at planter kan rense luften 100 % i dit hjem, kan de alligevel bidrage.

Der er en række plantearter, der omdanner CO2 til ilt. Derudover kan du også finde planter, der er med til at fjerne kemiske stoffer fra luften.

6. Gør rent en gang om ugen

Husk at støvsuge og tørre støv af mindst en gang om ugen – det fremmer en optimal luftkvalitet.

Kemiske stoffer binder sig til støvet på alt fra legetøj til nips. Det kan derfor være fordelagtigt at minimere pyntegenstande og opbevare legetøj i kasser.

7. Undgå en temperatur på over 22 grader

Temperaturen indenfor er en vigtig del af at føle os godt tilpas. Er du kuldskær, går det dog ikke at skrue højt op for temperaturen – så må den varme sweater på i stedet.

En for høj temperatur, kan blandt andet resultere i kondens og dug , der kan føre til skimmelsvamp. Hold temperaturen på mellem 20-22 grader og også gerne mellem 18-19 grader , hvis du vil spare på energien.

Ventilation er det bedste værn mod dårlig luftkvalitet

Nu har vi været igennem, hvad luftkvalitet er, og hvordan du kan sikre dig en god luftkvalitet.

Skal du tage én ting med dig fra artiklen, er det ventilation.

Mange af de faktorer, der øger den dårlige luftkvalitet (et højt CO2-niveau, partikler fra udendørs forurening, afgassende møbler, partikler fra stearinlys) bliver minimeret, når du åbner vinduerne.

Det er også grunden til, at blandt andet WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler udluftning som den mest effektive vej til at komme dårlig luftkvalitet til livs.

Med Birdie får du en luftkvalitetsmåler, der reagerer på CO2-niveauet.

Selvom Birdie kun reagerer på CO2, vil andre negative påvirkninger også fordufte, når du lufter ud . På den måde har du altid en klar fornemmelse af, om du har ventileret tilstrækkeligt – eller om det kræver fem minutter mere med gennemtræk.

Faktisk lufter mange ud for længe, ​​uden den store effekt. Eksempelvis ved at lade et vindue stå på klem og lade luften sive ud over mange timer. Hvis du skaber gennemtræk, viser Birdie dig, at det højst behøver tage fem minutter.

Så behøver du hverken fryse eller belaste varmeregningen.

Åbn vinduerne og gør det til en vane hver eneste dag.

Andre læste også

Six Tips for Using Candles Without Harming Your Indoor Environment
How to Improve Indoor Air Quality with 3 Essential Tips