Written by Hans Augustenborg
15. Maj, 2024 — 5 min. læsetid
Husker du at lufte ud i dit hjem hver dag? Og gør du det ofte nok?
Du skal lufte ud med gennemtræk flere gange om dagen, lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og WHO . Men de færreste af os gør det tilstrækkeligt.
En undersøgelse viser, at 76 % af danskerne ikke lufter nok ud i deres hjem. Og dem, der lufter ud flere gange om dagen, gør det sjældent på den mest effektive måde.
Her i artiklen dykker vi ned i, hvordan udluftning hjælper med at forbedre dit indeklima. Du får også 5 gode råd til, hvordan du bedst lufter ud.
Udluftning er det enkle svar på dårligt indeklima
Er du klar over, at du tilbringer 90 % af din tid indenfor . Og for de fleste af os i et dårligt indeklima, fordi vi ikke er gode nok til at lufte ud.
Det er et problem, du ikke opdager i din hverdag. For du lægger ikke mærke til, at luftkvaliteten i dit hjem daler.
Løsningen er enkel: Udluftning.
Med udluftning får du fugt, partikler og den CO2, vi udånder, ud af din bolig – og det er afgørende for dit indeklima.
Birdie hjælper dig med at måle på luftkvaliteten. Når luftkvaliteten bliver dårlig, tager det pippet fra Birdie, der falder død om.
Først når du lufter ud og får frisk luft i rummet, rejser den sig som Fugl Føniks.
Det giver dig de bedste betingelser for at skabe et sundt og behageligt indeklima – uanset om det er i hjemmet, på kontoret eller i klasseværelset.
Mangelfuld udluftning kan påvirke dit helbred
Vidste du, at forureningen i dit hjem ofte er større end ved de mest trafikerede byveje?
Det fortæller nogle af verdens førende indeklimaforskere i en artikel i Weekendavisen.
Glemmer du at lufte ud, eller gør du det ikke nok, kan det dårlige indeklima påvirke dit helbred.
Det kan blandt andet øge risikoen for:
- Hovedpine
- Allergi
- Astma
- Søvnbesvær
- Forringet indlærings- og præstationsevne
Ifølge en artikel i Weekendavisen hvirvler et hav af partikler fra brændeovn, madlavningsos og stearinlys rundt i vores hjem. De små ultrafine partikler finder vej ind i vores luftveje – og når de først er kommet ind i vores krop, kan de blive sundhedsskadelige .
Derfor pointerer lektor Pawel Wargocki fra DTU Sustain i artiklen, at vi bør give indeklimaet samme fokus for vores sundhed som kost, motion, rygning og andre basale forhold i vores hverdag:
“Vi skal tænke på ren luft, som vi tænker på rent vand og friske fødevarer. Her går vi ikke på kompromis, det skal vi heller ikke gøre med indeklimaet.”
Luft ud med gennemtræk – hvor længe skal man lufte ud?
Du bør lufte ud med gennemtræk tre gange om dagen i 5-10 minutter . På den tid får du udskiftet den gamle luft med en ny og ren.
For at sikre et godt indeklima og undgå gennem skimmelsvamp er det vigtigt at lufte ud med at trække flere gange dagligt.
Udluftning via et enkelt vindue er ikke effektivt nok
Er det nødvendigt at lufte ud med gennemtræk, tænker du måske?
Ja, det er det.
For åbner du bare vinduet i et enkelt rum, tager det lang tid at få udskiftet luften. Men det er naturligvis bedre end slet ikke at åbne et vindue.
Ofte kan det være svært at finde ud af, hvornår der er kommet nok af den gamle og brugte luft ud. Med en måler finder du ud af, at det ikke kræver mere end et par minutters effektivt gennemtræk. Så slipper du for at fryse alt for længe, mens du sørger for at få ny frisk luft ind i din bolig.
5 råd til din udluftning
Der findes heldigvis råd for, hvordan du skaber de bedste betingelser for en sund luftkvalitet og et godt indeklima i dit hjem.
Hendes lister vi 5 gode råd:
1. Luft ud med gennemtræk
For at få nok frisk luft ind, skal du skabe gennemtræk. Det gør du ikke ved at åbne et enkelt vindue eller blot åbne på klem – i stedet skal du åbne et vindue på hver side af din bolig.
På den måde sluser du den brugte luft ud, så der kan komme ny, frisk luft ind. Det er den mest effektive måde at lufte ud på – både til gavn for din sundhed og varmeregning.
2. Slus ny luft ind morgen og aften
Det er vigtigt at lufte ud om morgenen, for i løbet af natten afgiver vi også partikler, mens vi sover. Husk derfor at få frisk luft ind i soveværelset.
De fleste er bedst til at lufte ud om morgenen, men knap så gode til at huske det om aftenen.
Men det er lige så vigtigt at få ny luft ind i boligen inden sengetid . Igennem hele dagen tidligere partiklerne sig i luften, og derfor er det godt at få frisk luft til nattesøvnen, hvor du potentielt ligger i otte timer eller mere – hvis du da husker din skønhedssøvn.
Gør det til en vane at skabe gennemtræk tre gange om dagen. Gerne morgen, middag (eller efter madlavning) og aften.
3. Få frisk luft ind efter madlavning og brug af stearinlys
Både madlavning og stearinlys afgiver mange partikler i luften. Derfor er det vigtigt, at du lufter grundigt ud, når du har kokkereret i køkkenet eller hygget dig i stearinlyset skær.
Under madlavningen er det også en god idé at tænde emhætten som en hjælp til at suge den fugtige og varme luft ud af rummet.
4. Hjælp fugt ud af din bolig
Når du har været i bad, er det vigtigt, at du hjælper fugt og damp ud af badeværelset . Sørg for at lufte grundigt ud ved at åbne et vindue og starte dit ventilationsanlæg, hvis du har et.
Du skal også altid huske at lukke døren til badeværelset, når du er færdig med at bade. Ellers spreder fugten sig til resten af boligen – og så risikerer du skimmelsvamp.
5. Brug Birdie som hjælp
Med Birdie har du hele tiden styr på, hvornår det er tid til at lufte ud.
Et dårligt indeklima er et usynligt problem – Birdie er en synlig løsning , der kan gøre en stor forskel i din hverdag.
Skal man lufte ud, når man har ventilationsanlæg?
Med frisk luft fra døre og vinduer får du naturlig ventilation . Men du kan også udskifte den gamle luft via et ventilationsanlæg. Det kaldes mekanisk ventilation .
Du behøver i princippet ikke lufte ud, hvis du har et ventilationsanlæg. Det sørger for altid at holde luften ny og frisk.
Mekanisk og naturlig ventilation kan være et godt makkerpar til at supplere hinanden, så du får det bedst muligt indeklima.
Dog giver udluftning gennem vinduer den samme effekt – og så er det endda gratis luft.
Sådan ved du, at du skal lufte mere ud
Der er flere tegn på, at du bør lufte mere ud, end du gør i forvejen.
Her er tre af dem:
- Snus ind og lugt. Lugter det i din bolig? Hvis det begynder at lugte gammelt i dit hjem, er det op med vinduerne på fuld gab – oftere end du gør nu.
- Tjek om dine ruder dugger. Ligger der meget kondensvand i kanten af dit vindue, betyder det mere udluftning.
- Få Birdie til at give dig et signal om luftkvaliteten. Hænger den med næbbet? Så er det et tydeligt tegn på, at du skal lufte ud.
Du er dog ikke sikker på, at luften i dit hjem er god nok, hvis der ikke er nogle af indikatorerne til stede i dit hjem. Dårlig luftkvalitet er desværre et usynligt problem, som du heldigvis kan blive synlig med Birdie.
Husk udluftning om vinteren
Det er koldt, når Kong Vinter banker på døre og vinduer. Og det forhindrer også mange i at åbne dem.
Men det er vigtigt, at du også husker udluftningen om vinteren. Når det er koldt udenfor, kan du ende med endnu større fugtskader i dit hjem , hvis du ikke får luftet godt nok ud.